Forældres mulighed for en skole tæt på

Det sker indimellem, at skoler bliver lukket, fordi skolen ligger ude på landet et sted, og fordi kommunen i området ikke længere mener, at der er behov for en folkeskole på det pågældende sted længere. Det er ikke ensbetydende med, at områdets børnefamilier er enige i dette, og derfor ses det, at en friskole åbner i de lokaler, der tidligere var den kommunale skole. En sådan friskole kan sagtens bygge på religiøse eller pædagogiske principper, men behøver ikke gøre det. Den kan opstå alene af den grund, at områdets børn ikke skal langt væk for at komme i skole.

Generelt opstår friskoler i områder, hvor der er behov for skoler. Enten fordi der fysisk ikke er en skole i området, men der er børn nok, eller fordi en gruppe forældre i et område ønsker en skole, der bygger på nogle helt bestemte principper, og som samtidig er villige til at yde den ekstra indsats og betale ud over det tilskud, der altid gives fra staten.education-908512_960_720

Derfor kan friskoler opstå overalt i landet og med mange forskellige baggrunde og principper. Så længe der er elever nok, kan det lade sig gøre. Samtidig er det muligt som forældre at søge om friplads på en friskole, så også forældre, der måske ikke har pengene til at sende deres børn på en friskole, har mulighed for at give deres børn en plads.

Det har altid været en frygt, at friskoler skyder op, når en kommuneskole lukker. Kommunen planlægger i forhold til, hvor mange børn der er, og vil derfor gerne samle dem, hvis der ikke er børn nok. Hvis de børn så alle havner på friskoler og ikke der, hvor kommunen havde planlagt, kan deres regnskab ikke gå op. Men så galt går det ikke, for selvom friskoler opstår, så gå de fleste børn i almindelige skoler.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *