Skole-hjem samarbejde
FORVENTNINGER TIL SAMARBEJDET MELLEM FORÆLDRE OG SKOLE:
Et godt og positivt samarbejde mellem de voksne på skolen og forældrene derhjemme er af grundlæggende betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. Et sådan samarbejde med gensidig respekt indebærer blandt andet:
- højt gensidigt informationsniveau
- kontakt når noget giver anledning til tvivl, utryghed eller bekymring
- at uenighed mellem forældre og lærere/pædagoger søges afklaret på voksenplanet – dvs. uden at involvere børnene – af hensyn til barnets tryghed og loyalitetsfølelse
Hvis børnene er syge, skal det meddeles pr. telefon 98 33 33 49 før kl. 8. Planlagt fravær ud over 1 dag udenfor de normale ferier skal meddeles til skolelederen på forhånd.
FORÆLDRENES ANSVAR:
Vi synes, det er et forældreansvar at sørge for:
- at børnene får den nødvendige nattesøvn
- at de møder til tiden om morgenen – og har spist morgenmad, når skoledagen starter
- at de har mad og drikke til dagen, og at det er sunde madvarer. Vi anbefaler groft brød, frugt og grønt som basis. Der må ikke medbringes slik og sodavand.
- at de har det nødvendige tøj med/på til de aktiviteter, der skal foregå (svømning, idræt og udeskole) samt skiftetøj.
- at informere skolen om vigtige ændringer i familiens liv
- at børnene har lavet deres lektier
- at de har tasken og penalhuset pakket
- at der checkes for information fra skolen på mail dagligt
Det er vigtigt, at I tydeligt viser Jeres børn, at I synes, at det, der foregår på skolen er betydningsfuldt:
- ved at sørge for, at barnet kommer hver dag
- ved at tale med børnene om, det de laver i skolen
- ved at møde frem, når vi indbyder til møder, samtaler og arrangementer
- ved at interessere Jer for Jeres barns kammerater
SKOLENS ANSVAR:
Fra skolens side kan I forvente, at vi:
- holder Jer godt informeret
- søger at lave den bedst mulige undervisning, hvor børnene udvikler sig både fagligt, socialt og personligt
- kontakter Jer, når noget giver anledning til tvivl, utryghed eller bekymring
- stiller krav og forventninger til alle børn under hensyntagen til, at de er vidt forskellige
- sammen med børnene laver fælles regler for, hvordan vi skal behandle hinanden
- er parate til at begrunde vores valg
