Generalforsamling 2010
Referat fra generalforsamlingen torsdag den 15. april 2010
Konstitueret leder Heidi Thorsen bød velkommen til skolen. Før generalforsamlingen blev der orienteret om ”pædagogisk dag”, som blev afholdt for bestyrelse og personale, jf. herefter.
Pædagogisk dag den 27. marts 2010
Fremlagt af Johan Andreasen (Mikkel, 1. kl. og Sille, 5. kl.).
Vi står i en situation med små årgange fra og med 2011. Økonomisk mener bestyrelsen, at vi er nødt til at nytænke skolen. Det bliver der mulighed for, da vores skoleleder Tine Johansen har opsagt sin stilling.
Pædagogisk dag for bestyrelse og personale var en idedag: Brain storm/Walt Disney. Her var alle forslag velkomne, og kritik blev ikke ført til protokol.
1. Ide (pædagogisk dag)
2. Kritik
3. Realitet (nye verden)
P.t. er vi i kritikfasen (nr. 2), hvor også skolens udvalg er repræsenteret.
Formålet for bestyrelsen er at skabe nogle spændende rammer (nr. 3) for vores nye skoleleder.
Idefasen for skoledelen
Udarbejdet på baggrund af ideerne fra pædagogisk dag. Fremlagt af skoleleder Heidi Thorsen.
Vi forestiller os følgende 3 indsatsområder.
Teamsamarbejde
Udvikling af struktur og hverdag
Udvidet samarbejde med forældregruppen
Ad. a. Ønsker at bruge vores ressourcer bedre. Eleverne i tre hold: Indskoling, mellemgruppe og udslusning. Lærerne kan bruges i den gruppe og til de fag, hvor de er stærkest. Eleverne undervises sammen med fagligt ligestillede, som ikke nødvendigvis er fra den nuværende klasse. Herved udfordres den enkelte elev på sit eget aktuelle niveau.
Ad. b. Vi ønsker at blive bedre til differentieret undervisning. Bruge lærer bedre, så hver kommer ind med sine specialkompetencer. Fagligheden i 0. kl. ønskes større. Vi vil gerne udstede en læsegaranti til den enkelte elev. Ønsker at støtte dygtige elever. Bedre eftermiddagstilbud (f.eks. lektiecafe og idræt). Vi ønsker at revidere vores specialundervisning.
Ad. c. Invitere forældrene med, så de støtter op om skolen. F.eks. ved deltagelse i morgensamling.
En ny hjemmeside er under udarbejdelse. IT-udvalget arbejder med det.
Formand Tine Bak Hilker fortalte, at vi ønsker fælles ledelse for skole og SFO. Tine Hilker præsenterede ideer.
Heidi Thorsen har været på kursus, og fremførte et bragende godt digt. Essensen er, at den største fare i livet er, ikke at risikere. Applaus fra salen. Digtet dækker godt vores situation, hvor der er mange muligheder.
Generalforsamling
1.Valg af dirigent
Jacob B. Sørensen (Melissa, 1. kl) blev valgt.
Generalforsamlingen blev godkendt, da der var indvarslet korrekt hertil.
2. Bestyrelsens beretning
Formand Karsten Jellesen er udtrådt af bestyrelsen den 1. april 2010. Herefter har næstformand Tine Bak Hilker været formand. Karstens beretning blev fremlagt af formanden.
Bestyrelsen har arbejdet med tiltag, for at fastholde elever i 7. klasse. SFO bliver også tilbudt elever i 4. klasse.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til orientering
Fremlagt af kasserer Henrik Lund.
På sidste generalforsamling godkendte vi et underskud på 393.000 kr. Efterfølgende har økonomiudvalg og bestyrelse valgt at lave et nyt budget med et underskud på ca. 0 kr. Vi har opnået et underskud på ca. 55.000 kr., som er tilfredsstillende lavt for 2009.
Det budgetterede underskud på næsten 400.000 kr. svarer omtrent til halvdelen af vores likvide beholdning, hvilket bestyrelsen og økonomiudvalg fandt uansvarligt, da intet taler herfor.
Der var tak og applaus til Henrik Lund for at have skånet os for det meget store underskud på næsten 400.000 kr.
Vi har fået kassekredit i stedet for et fast lån. Andre lån hos Merkur er ikke omlagt, da vi skal betale forholdsvis meget i gebyr for omlægning.
Vores indtægt er væsentligst styret af statstilskud, dvs. antal af elever, som opgøres primo september. Den dominerende udgiftspost er løn.
Der er lavet langtidsbudget ifht. at vi fra 2011 og frem over får små årgange. Det maksimale antal elever har ligget på 75-80 stk.
For 2010 er der budgetteret med et underskud på 178.000 kr. Det skyldes, at vi har overskud af lærerressourcer i omstillingsfasen. Så vidt Henrik Lund erindrede, er der et budgetteret overskud for 2011.
Regnskabet blev godkendt på generalforsamlingen.
4. Den tilsynsførendes erklæring om undervisning
Fremlagt af skoleleder Heidi Thorsen. Vores tilsynsførende Lars Overvad var forhindret. Der var ingen anmærkninger fra Lars. Det blev fremhævet, at læseplaner er tilgængelige på vores hjemmeside, som de skal være. Den tilsynsførendes erklæring skal også ligge på vores hjemmeside (Til Jacob). Lars Overvad stopper som vores tilsynsførende.
Poul Erik Hansen (Far til Lasse i 6. klasse) Stærhøj 12 blev godkende som friskolens nye tilsynsførende.
5. Forældrekredsens valg af bestyrelsesmedlemmer
Tine Bak Hilker, ikke på valg
Søren E. Madsen, ikke på valg
Camilla Christensen, ikke på valg
Johan Andreasen, ikke på valg
Jeppe Bulov Sørensen, blev valgt
Peter Thrane, blev valgt
Jens Hansen, blev valgt.
6. Forældrekredsens valg af 2 suppleanter
Bolette Kramme, blev valgt
Martin Ringsmose, blev valgt
7. Indkomne forslag
Ingen
8. Eventuelt
Der var størst fremmøde blandt forældre til børn i 3. klasse. Det var kun forældre til én elev i 3. kl., som ikke var repræsenteret. Klassen modtager som udlovet 500 kr. til klassekassen.
Vi starter annoncering efter ny leder i april 2010.
4. klasse er velkommen i skolens SFO.
Dirigent Jacob B. Sørensen
